Politisk eksponerede personer (PEP)

Politisk eksponerede personer (PEP) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv, og derfor kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Virksomheden skal altid søge at fastlægge, om en kunde er PEP.

For at støtte virksomhederne i arbejdet, fører Finanstilsynet på vegne af erhvervsministeren en liste over indenlandske PEP’er, som bidrager til en entydig identifikation og afgrænsning af PEP’er. Listen er offentligt tilgængelig. De organisationer, myndigheder og virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske politisk eksponerede personer, er forpligtet til at indberette til Finanstilsynet.

Listen kan findes her: https://www.finanstilsynet.dk/Tal-og-Fakta/PEP-liste

Virksomheden skal ud fra en risikovurdering indhente oplysninger om PEP.

Procedurer til at afgøre, om en kunde, kundens reelle ejer, den begunstigede til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes reelle ejer er PEP, skal være implementeret i virksomheden. Vurderingen skal ske, når et kundeforhold etableres eller udvides.

Vi hjælper med at tilrettelægge disse procedurer på en praktisk anvendelig måde, så bl.a. kravet om ”rimelige foranstaltninger til at identificere kunder, der er nærtstående eller nær samarbejdspartner til PEP’er”, er overholdt.